Flere og flere dyrker yoga. Mange mennesker forbinder yoga med velvære og som regel, har man det også rigtig godt efter at have dyrket yoga. Men helt traditionelt handler yoga ikke om wellness men om transformation. Det handler om at åbne sig op over for sig selv og lære sig selv bedre at kende.

Med yogaen kan du styrke din fysik, herunder balance, smidighed, åndedrættet, immunforsvaret og fordøjelsen. Yogaen kan være med til at skabe balance i en travl hverdag, hvor vi ofte ikke giver os tid til at lytte til os selv og vores egne behov. Du vil opleve større indre ro og balance.

Hos mig kan du dyrke yoga eller få et yogaforløb inkl. coaching og hypnoseterapi, hvor der vil blive arbejdet holistisk.

I yogaen vil der også blive arbejdet med meditation og mindfulness, så du herigennem vil opnå den fulde transformation.

Jeg tilbyder forskellige dele inden for yogaverdenen:

  • Yoga mod stress
  • Yoga til kontorkroppe
  • Yin yoga
  • Sanselig yoga
  • Restorativ yoga
  • Mindfulness og meditation