Kroppen
Kroppen er det vigtigste redskab, vi har. Den fortæller nemlig i rigtig god tid, når der er noget galt. Lytter vi ikke opmærksomt til dette, vil den begynde at reagere for at få os til at stoppe op og lytte. Jo mere stressede, vi er, jo mindre lytter vi. Jo højere vil kroppen være nødt til at råbe.

Kropsbevidsthed
Når vi er stressede lukker vi mange gange til sidst helt ned for kroppen for at undgå alle de mange signaler, der kommer. Vi mister helt vores kropsbevidsthed.

Det er bl.a. her den holistiske tankegang (krop, tanker og følelser hænger sammen) kommer ind i billedet, så vi igen er i stand til at komme oven på. Det er derfor ikke nok kun at få bearbejdet sindet. Kroppen skal også repareres og derfor har vi også brug for yogaen. Ved at have fokus på åndedrættet og være tilstede i nuet samtidig med at kroppen styrkes gennem yogaen, vil kroppen igen finde ro til at slappe af og være en medspiller i din dagligdag i stedet for en modspiller. 

Yogahold
I yoga mod stress arbejder vi med kropsbevidstheden, hvor der vil være fokus på den enkelte deltager og dennes behov. Der vil være 6-8 deltagere på et hold, og der er plads til alle.

Der vil være hold til dem, der trænger til at lade op og få et pusterum fra deres mange gøremål i dagligdagen både på arbejde og i fritiden. Samtidig vil der være hold til dem, der er gået ned med stress og har behov for hjælp til at komme ovenpå igen.

Undervisningen er en blanding af hatha, yin samt restorativ yoga, og der vil blive taget udgangspunkt i og hensyn til holdet og deres behov. Dette betyder også, at holdene og deres indhold kan variere fra hold til hold.

Holdundervisning
Er du interesseret i at komme på et hold, så kontakt mig for at høre mere om næste forløb.